Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Sport
01 august 2014

Kæmpe stor dansk teenager på NFL-kurs

Af | 19. jun. 2013 KL. 13:20 |

Sport

Kender du navnet Hjalte Froholdt? Læg mærke til det, for han kan meget vel blive den næste dansker i NFL.

Det er de færreste, der ved, at der i USA lige nu render et fysisk pragteksemplar af en dansker rundt. En dansker, som regnes for at have et kæmpe potentiale i amerikansk fodbold.

I rollen defensive end, der er den yderste spiller i den forreste forsvarskæde, har Hjalte Froholdt imponeret på sit high school-hold i Warren, Ohio. 120 kilo vejer knægten - og så er han bare 16 år.

- Da han ankom i august, var han 193 cm og vejede 108 kilo, men nu er han 196 cm og vejer 120 kilo. Overgangen er sket glidende, og potentialet er stort for denne unge mand, siger Steve Arnold, træner for Warren High School, til ESPN og fortsætter:

- Han er fleksibel, atletisk og stærk. Han er en klog spiller. Han spillede 7-mod-7 i Danmark og har hurtigt omskolet sig til 11-mod-11, og det viser bare, hvor speciel han er.

Siden august har Hjalte Froholdt været på et udvekslingsophold i USA, men med interesse fra flere college-teams kan han godt vænne sig til tanken om at blive mange år i USA.

Arkansas, Cincinnati, Louisville, Illinois, Indiana, Michigan, Michigan State, Ohio State, Penn State og Purdue, der er er nogle af de allerstørste skoler indenfor amerikansk fodbold, er alle interesseret i at tilknytte den muskuløse dansker.

Til daff.dk, Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds officielle hjemmeside, fortæller det 16-årige stortalent om, hvordan hans forventninger er blevet overgået:

- Før jeg kom til USA og Warren High School, vidste jeg ikke, hvor god jeg var. Jeg håbede bare at få en start i en Varsity eller Junior Varsity kamp, og så drømte jeg om en dag at spille på college.

DAFF-sportschef Lars Carlsen sammenligner Froholdts tilbud med noget af det, de fleste danske drenge drømmer om:

- Det kan sammenlignes med at en 15 årig dansker bliver tilbudt kontrakt med Barcelona i almindelig fodbold. Det bliver ikke større.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret