Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Business
30 oktober 2014

BonBon-stifter trækker millioner ud af selskab

Af | 17. jun. 2013 KL. 17:50 |

Business

Det lysner økonomisk for stifteren af bolsjeimperiet BonBon Michael Spangsberg.

Med et overskud på 2,6 millioner kroner i 2012 lysner det for manden, der gav Danmark de danske slikspisere Hundeprutter og Mågeklatter - Michael Spangsberg, som nu driver sin virksomhed gennem holdingselskabet Misp Holding.

Selskabet, der angiver sine aktiviteter som administration af lokaler, ejendomsudlejning og investering, fik ganske vist et underskud på den primære drift på knap 750.000 kroner. Men med finansielle indtægter på over 10 millioner kroner ender det samlede overskud for 2012 på knap 4,5 millioner kroner før skat og 2,6 millioner kroner efter skat. Det er en kraftig forbedring i forhold til det foregående års underskud på 9,6 millioner kroner.

På trods af underskuddet forrige år trak selskabets ejer 10 millioner kroner ud som udbytte, mens udbyttet for 2012 foreslåes at blive på det halve - 5 millioner kroner.

Michael Spangsberg solgte i 2011 bolsjefabrikationen til Toms, mens BonBon-land blev overtaget af den spanske underholdningskoncern Parques Reunidos i 2009.

Misp Holding har haft meget svingende resultater i de senere år lige fra et overskud i 2009 på knap 40 millioner kroner til sidste års underskud.

Selskabets egenkapital faldt lidt fra 167 til 160 millioner kroner fra 2011 til 2012.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret