Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Sport
24 oktober 2014

Jacobs: Nicolai ikke på 100 pct.

Af | 11. nov. 2012 KL. 22:45 |

Sport

Nicolai Jørgensen scorede to gange, men han mangler stadig noget for at ramme sit topniveau efter sin skadespause, vurderer FCK-træner Ariël Jacobs.


FC Københavns træner Ariël Jacobs var glad for at se Nicolai Jørgensen tilbage i startopstillingen med succes. Offensivspilleren scorede to gange, men i anden halvleg var der ikke meget mere at give af for Jørgensen, som har været ude i en måneds tid med skade.

- Jeg er glad for, at han scorer, men jeg er også glad for den måde, han spiller resten af kampen på, siger Jacobs.

- Men han mangler lidt endnu. Han er ikke 100 procent. I dag gav han sig fuldt ud før pausen, og han bad om at blive skiftet ud i halvlegen, men han mangler kamptræning, så jeg sagde, at han skulle tage 15-20 minutter mere på banen, så har fik lidt mere trænings i kroppen inden de næste kampe, forklarer træneren.

FC København-træneren så sit hold spille AaB ud af Parken i første halvleg, hvor hjemmeholdet scorede fire gange og havde chancer til mere.

- Jeg er meget tilfreds. Især med første halvleg, lidt mindre med anden. I første halvleg er der tre vigtige elementer, der afgør kampen. Vi har en god boldomgang og masser af fart i afleveringerne. Vi var aggressive, og vi gav ikke plads til modstanderne, og så spillede vi med den rigtige mentalitet. Vi ville videreføre det, vi viste mod AGF.

- Og så er jeg glad for at se, at vi er så effektive på dødbolde. Det er godt at se, at det arbejde, vi laver på træningsbanerne, kaster noget af sig. På den anden side ville jeg gerne have set, at vi havde scoret et par mål i åbent spil, for vi havde mulighederne til det i begge halvlege.

Dermed slår FCK hul til AaB i toppen af ligaen, og nu har FCK endda seks point ned til FCN på andenpladsen. Kampen i dag mod et af topholdene i ligaen får dog ikke træneren til at løfte armene alt for højt.

- I aften er ikke et billede af niveauforskellen på os og resten af holdene. Alle vil vinde mod os. Men jeg vil sige, at de tre elementer, jeg snakkede om tidligere, de lykkedes godt i dag, men vi har også manglet dem i nogle kampe, siger han.

FCK spiller også i næste weekend på hjemmebane, når FC Midtjylland kommer på besøg i Parken.

Tipsbladet.dk

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret