Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Indland
20 december 2014

Landbruget roser finanslovsaftale

Af | 11. nov. 2012 KL. 15:25 |

Indland

FINANSLOV: Organisationen Landbrug & Fødevarer ser flere gode tiltag i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten.

- Det er meget positivt, at politikerne har lyttet og afskaffer fedtafgiften og dropper den planlagte afgift på tilsat sukker. Det har meget stor betydning for vores fødevarevirksomheder, der nu kan være med til at sikre vækst og arbejdspladser i Danmark, siger Søren Gade, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

Fedt- og sukkerafgiften ville ifølge Landbrug & Fødevarer betyde 2400 færre job og give fødevarevirksomhederne administrative ekstraomkostninger på op i mod 200 millioner kroner.

Organisationen synes også, det er positivt, at regeringen afsætter midler til at sikre fødevareerhvervet som grøn vækstmotor i Danmark.

- Den udvikling er vores landmænd og virksomheder allerede i gang med. Regeringen har en ambition om grøn omstilling, herunder øget økologi, og det kræver både viden, teknologi og muligheder for finansiering. Vi ser dog frem til en nærmere konkretisering af initiativerne og finansieringen af dem, siger Søren Gade.

Landbrug & Fødevarer glæder sig ligeledes over, at finanslovsaftalen bringer forskningsbevillingerne op på målsætningen om 1 procent af BNP ? og at man har prioriteret strategisk forskning og områder med vækstpotentiale, herunder fødevareområdet.

Selv om der er mange rosende ord, er der også mangler ved aftalen, mener Landbrug & Fødevarer:

- Der er fortsat lang vej igen, før Danmark har genvundet konkurrenceevnen over for udlandet. Der er behov for endnu flere tiltag, der kan styrke eksportvirksomhedernes muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse. Det kan blandt andet ske gennem en afgiftsreform og egentlige offentlige besparelser, der skal komme virksomheder og borgere til gode, siger Søren Gade.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret