Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Indland
18 september 2014

DA: Finanslov er en stor skuffelse

Af | 11. nov. 2012 KL. 14:25 |

Indland

Regeringen og Folketinget har spildt deres tid på nyttesløse delforlig, der ikke gør noget for at skabe velstand og vækst, lyder det fra DA-direktør Jørn Neergaard Larsen.
Danske virksomheder mister markedsandele i forhold til udenlandske konkurrenter. Det problem gør den nye finanslov ikke noget som helst for at løse, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen.

- Danmarks position er så udfordret, at det er en stor skuffelse, at regeringen og Folketinget har brugt tiden på delforlig, der på ingen måde skaber forudsætninger for fremtidens velstand og vækst, siger han i en skriftlig kommentar til den nye aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

Han er stærkt kritisk over for den ydelse, som aftaleparterne tilbyder langtidsledige, der er i fare for at miste kontanthjælpen. Det halve år på en ydelse, der svarer til kontanthjælp, er i strid med de økonomiske anbefalinger, påpeger DA-direktøren.

- At bruge 480 millioner kroner på så ufokuseret anvendelse af uddannelse og kontanthjælp må betegnes som stærkt kritisabelt og direkte skadeligt for arbejdet med at sikre de ledige ordinær beskæftigelse - uanset at der er tale om en særordning, der er afgrænset til et halvt år, siger Jørn Neergaard Larsen.

Hos den borgerlige tænketank CEPOS deler man arbejdsgivernes bekymring. Cheføkonom Mads Lundby Hansen frygter, at den midlertidige ordning bliver permanent.

- Man skal huske, at der er mange eksempler på midlertidige velfærdsordninger, der efterfølgende har bidt sig fast gennem mange år. Lad mig bare nævne efterlønsordningen og orlovsordningerne i 1990erne, siger han.

- Det er endvidere tvivlsomt, om ledigheden er faldet senere på året, og så kan det desværre virke oplagt for politikerne at forlænge forsørgelsesretten igen. Man skal også huske på, at den nuværende ledighed på godt 160.000 personer ikke er ekstraordinær høj. Tværtimod er ledigheden lavere, end da Nyrup i 1990erne ved flere lejligheder skar i dagpengeperioden, siger CEPOS-økonomen.

Han roser regeringen for at fjerne sukker- og fedtafgifterne samt genindføre skattefritagelse til udstationerede medarbejdere.

- Men da man samtidig hæver bundskatten, er der ikke nogen effekt på arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet er nul. Afgiftslettelserne burde have været finansieret ved lavere udgifter, for eksempel ved at reducere den offentlige beskæftigelse med naturlig afgang, siger Mads Lundby Hansen.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret