Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Indland
28 juli 2014

Vestager er fuldt tilfreds med finanslov med Enhedslisten

Af | 11. nov. 2012 KL. 14:00 |

Indland

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager mener, at finansloven for 2013 er »så god, som den kan blive«. Hun fortryder ikke, at aftalen blev indgået med venstrefløjen.
»Fuldstændigt tilfreds«. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) gentog flere gange, at hun er tilfreds med, at aftalen om Finansloven for 2013 er indgået med Enhedslisten og ikke Venstre, som ellers var indbudt til mange forhandlinger.

- Det er jeg fuldstændig tilfreds med. Finanslovsaftalen har den farve, den skal have. Det står sort på hvidt, at man kan føre en ansvarlig økonomisk politik, samtidig med at vi fremmer vækst og beskæftigelse, og vi får en social sammenhængskraft, som vi ellers ikke ville have fået. Og hele den grønne omstilling, som får et ekstra skub med denne her aftale, siger Vestager, siger Vestager.

Oppositionspartiet Venstre, som har været indbudt til forhandlingerne om en finanslov for 2013, har kritiseret Finansloven for at være perspektivløs og for ikke at løse udfordringerne for dansk økonomi.

- Det er ikke en finanslov, der sætter gang i væksten og skaber arbejdspladser i Danmark. Den modsvarer ikke de bekymringer, som man møder det danske samfund og i særdeleshed i de danske virksomheder, der flytter ud af landet, fordi væksten er gået i stå, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, til Berlingske Nyhedsbureau.

Men Vestager står ved Finansloven, som er »så god, som det kan blive« - med ministerens egne ord. Adspurgt om regeringen ikke ville kunne skabe mere beskæftigelse og større arbejdsudbud, hvis aftalen var indgået med Venstre, svarer hun ikke direkte. Det er et hypotetisk spørgsmål, mener ministeren.

- Det er svært at sige, for det forudsætter, at Venstre var blevet ved forhandlingsbordet, siger Vestager.

Spørgsmål: Kunne du have fået en bedre aftale med Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen?

- Nu deltog Lars Løkke Rasmussen eller Claus Hjort Frederiksen ikke på noget tidspunkt i forhandlingerne, så jeg tror, du må rette det spørgsmål til dem.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret