Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>
Indland
20 oktober 2014

Finansloven for 2013 er på plads

Af | 11. nov. 2012 KL. 13:00 |

Indland

Regeringen og Enhedslisten er blevet enige om en finanslov for 2013. Støttepartiet har måttet strække sig langt for at sikre en aftale uden om Venstre.
Efter at være kørt over nogle bump på vejen er regeringen sammen med Enhedslisten nu nået i mål med en Finanslov for 2013.

- Der er indgået finanslovaftale om Finansloven for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten, bekendtgjorde finansminister Bjarne Corydon (S) lidt før klokken 12.

Men Enhedslisten var ikke med til det såkaldte »door step« for at præsentere Finansloven med regeringen. De præsenterer i stedet deres argumentationer for at lægge stemmer til aftalen på deres eget pressemøde.

Til spørgsmålet om, hvorfor støttepartiet ikke stod side om side med regeringen ved præsentationen, svarede ministeren:

- Enhedslisten redegør selv for deres mening på en pressebriefing senere, og den (finanslovsaftalen, red.) er indgået med Enhedslisten efter et - synes jeg - godt forhandlingsforløb.

Enhedslisten har måttet indse, at de nye dagpengeregler med en kortere dagpengeperiode og en længere optjeningsperiode ikke kunne rokkes ved i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Som lappeløsning er parterne blevet enige om en særlig ydelse for de udfaldstruede ledige, som svarer til en kontanthjælp. De udfaldstruede bliver tilbudt ydelsen i et halvt år, mod at de er aktivt jobsøgende og tager 10 ugers efteruddannelse, som skal være godkendt af en sagsbehandler som opkvalificerende. Der er i Finansloven afsat 480 millioner kroner til uddannelsen og ydelsen til dagpengemodtagerne.

Som betaling for kompromiset på dagpengeområdet har Enhedslisten haft mulighed for at sætte sit aftryk pen del delaftaler til Finansloven. Blandt andet har regeringen og Enhedslisten afsat 1,1 milliarder kroner over de næste fire år til socialt udsatte i en socialpakke. Den største del af pengene går til tilskud til tandlægeregninger for økonomisk svage borgere.

Derudover har regeringen og Enhedslisten lavetaftaler på områderne for konkurrence, kulturen, økonomisk kriminalitet og social dumping. De har også besluttet at bruge 1,5 milliarder kroner på grønne initiativer.

Enhedslisten var fra begyndelsen indbudt til forhandlingerne om Finansloven, men undervejs har der været svingende stemning mellem regeringen og Enhedslisten. Blandt andet valgte regeringen at bruge forhandlingstimer med oppositionspartiet Venstre, hvilket fik Enhedslisten til at advare om at gå den borgerlige retning med forhandlingerne. Derfor har Enhedslisten være nødt til at strække sig langt for at sikre en aftale uden om Venstre.

Send artiklen til en ven

Prøv avisen

Jv Newspaper ikon

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark lige nu

Hvorfor nøjes med 20% af indholdet på jv.dk Opret