Taleban opfordrer til drab efter Koran-afbrændinger
Vesterlændinge skal »lære«, at de ikke skal vanhellige Koranen efter afbrændinger ved en NATO-militærbase. Tusindvis af afghanere har de seneste dage været på gaden for at demonstrere, efter det tirsdag kom frem, at amerikanske soldater har brændt kopier af Islams hellige bog, Koranen. Onsdag førte optøjerne til, at seks personer blev skudt og flere blev såret i voldelige sammenstød med lokalt politi og soldater. Nu opfordrer Taleban befolkningen til at rette deres vrede mod vesterlændinge og slå dem ihjel. Det skriver Reuters.- Vores modige befolkning må angribe invasionsstyrkernes militærbaser, deres militære konvojer og deres baser, skriver Talebans talsmand Zabihullah Mujahid i en e-mail til Reuters.- De er nødt til at dræbe dem (vesterlændingene, red.), besejre dem og fange dem, så de kan lære, at de aldrig skal turde vanhellige den hellige Koran igen.
Landets præsident, Hamid Karzai, opfordrede onsdag til ro efter de voldelige sammenstød, der fik både den amerikanske og danske ambassade i hovedstaden, Kabul, til at gå i et såkaldt »lock down«.
Både Det Hvide Hus og NATO har allerede givet en uforbeholden undskyldning til Afghanistan, til statslederne og ikke mindst til befolkningen.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



