Campingvogn brændt ud på campingplads ved Kollund
ILD: Kort efter klokken 2 i nat fik politiet adskillige anmeldelser fra beboere på den helårsåbne campingplads Frigård Camping ved Kollund, Kruså.Store flammer stod ud fra en campingvogn, og da politiet og brandberedskabet ankom til stedet, stod det klart, at vognen ikke stod til at redde, og den udbrændte totalt, siger politiets vagtchef.
Den kraftige varmeudvikling forårsagede desuden brandskader på campingvognen ved siden af, og et fortelt.
Heldigvis var beboerne i de to campingvogne ikke til stede.
Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget ilden i den menneskeforladte campingvogn, men politi og brandvæsen arbejder på at nå frem til en årsag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




