Finanspagten ender ikke med dansk folkeafstemning

Der bliver ikke behov for en folkeafstemning, når Danmark skal tilslutte sig finanspagten. Det slår Justitsministeriet fast. Finanspagten, som Danmark har indgået sammen med 24 andre EU-lande, udløser ikke behov for en folkeafstemning efter grundloven, oplyser Justitsministeriet onsdag. Konklusionen kommer, efter at kritikere blandt andet har sået tvivl om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet ved aftalen.

- Justitsministeriet konkluderer, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Derfor skal der ikke efter grundloven afholdes folkeafstemning, skriver Justitsministeriet på sin hjemmeside.

Fra modstandere af finanspagten har det gentagne gange lydt, at dansk deltagelse i pagten ville betyde suverænitetsafgivelse og være det første skridt mod en finanspolitisk union. Pagten betyder blandt andet, at den danske regering forpligter sig til at overholde en række krav om, hvor stort underskuddet på statens budget må være.

Men en tilslutning til finanspagten strider altså ikke imod Danmarks grundlov, og derfor bliver der ikke brug for en folkeafstemning.

- Sammenfattende finder Justitsministeriet derfor, at Danmark kan ratificere finanspagten efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19 om traktatindgåelse, konkluderer ministeriet.

I EU er det kun Storbritannien og Tjekkiet, der står uden for den aftale, der stiller krav om, at landenes strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 procent af BNP.