Hvis politikerne vælger at bygge i Tønder, bliver der tale om en tilbygning på bagsiden af det eksisterende rådhus.
Store planer: Sådan kan Tønders rådhus komme til at se ud
TØNDER: Politikerne i Tønder Kommune skal snart forholde sig til, om de vil samle administrationen i Tønder eller i både Løgumkloster og Tønder.I Tønder er det planen, at en tilbygning skal laves på bagsiden af rådhuset, mens Løgumkloster-modellen inddrager det nu tomme plejecenter Aaløkke.
I Løgumkloster-modellen vil der være anlægsudgifter på godt 35 millioner kroner, mens nybyggeriet i Tønder vil være cirka 20 millioner kroner dyrere. De efterfølgende besparelser på drift og vedligehold vil være størst med Tønder-modellen.
– Vi vil kigge nøje på, hvad der vil styrke Tønder Kommune mest, siger borgmester Laurids Rudebeck (V), der forventer at økonomiudvalget i marts kommer med en indstilling til kommunalbestyrelsen.
Det skriver JydskeVestkystens Tønder-udgave i dag torsdag.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis








