Se billederne
Ejermænd til mange af de litauiske forbryderes tyvekoster er nu fundet
Tyvekoster: Offentliggørelsen af billederne af de mange tyvekoster, som Vejen Politi fandt i en efterladt litauisk bil ved slagteriet i Rødding, har givet travlhed på politistationen i Vejen.Men samtidig er det lykkedes at finde de rette ejermænd til en stor del af tyvekosterne.
– Vi er blevet kimet ned af folk, og nu er der kun fem ting tilbage, som vi skal have fundet ejerne til, siger Richard Thøstesen, Vejen Politi.
For at sikre, at kosterne kommer tilbage til de rette ejere, sørger politiet for at tjekke kvitteringer, serienumre, stelnumre og eventuelle andre kendetegn. Dertil kommer, at der skal skrives under på en tro- og love erklæring.
Følgende tyvekoster har Vejen Politi endnu ikke fundet ejerne til:
En lysegrøn vinkelsliber af mærket, Worx, en generator/motor af mærket Honda, en bajonetsav af mærket, Bosch, en slagboremaskine af mærket Hilfi, og en stor gul brolæggerjomfru.
Vejen Politi kan kontaktes på telefon: 5642 5710 eller 7258 4653
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis










