Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
17º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Whiskybæltet vrimler med au pairs

Gentofte har mange, mens Samsø slet ikke har nogen. Ny undersøgelse viser, hvor au pairs bor i Danmark. Når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) onsdag skal i åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg om au pair-ordningen, skal hun blandt andet redegøre for, hvordan ordningen skal se ud i fremtiden.

Ministeren har allerede bebudet, at hun vil gå au pair-ordningen efter i sømmene for at se, om ordningen i højere grad fungerer som billig hushjælp end som den kulturelle udveksling, den oprindeligt var tænkt som.

Med en ny kortlægning kan ministeren nu få et overblik over, hvor au pairs bor og arbejder i Danmark. Tilsyneladende er det især børnefamilierne i kommunerne nord for København, der har behov for at få strøget skjorter, vasket gulve og hentet børn i vuggestuen. Det viser en kortlægning, som Kaas & Mulvad har udarbejdet for Ugebrevet A4.

Kortlægningen er gennemført på baggrund af tal for, hvor mange au pairs der er for hver 1.000 børnefamilier i danske kommuner i 2011. Den viser tydeligt, at børnefamilierne i Nordsjælland benytter sig mest af de fortrinsvis asiatiske og østeuropæiske au pairs, der for husly og 3150 kroner om måneden må arbejde 30 timer om ugen for deres værtsfamilier.

Gentofte topper som den kommune, der har flest au pairs. I herskabsvillaerne omkring Dyrehaven og Gentofte sø er der 34,7 au pairs for hver 1.000 børnefamilier. I top fem af kommuner med flest au pairs ligger også Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Fredensborg. Man skal dog ikke langt uden for »Whiskybæltet«, før au pairs bliver et yderst sjældent fænomen. Mens Gentofte samlet set husede 375 au pairs i 2011, boede der i samme periode kun en enkelt i Herlev Kommune.





0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: