Varde: Helle Hallen er dårligere stillet end andre haller
Økonomi: Den tinglyste deklaration, som forbyder Helle Hallen at holde privatfester, stiller hallen værre end alle andre haller i kommunen.De må nemlig gerne supplere indtægterne fra kommunens driftstilskud og foreningernes leje af lokaler ved at holde sølvbryllupper, runde fødselsdage og polterabender.
- Private selskaber er en af de indtægtsmuligheder, men det forhindrer deklarationen Helle Hallen i. På den måde er den dårligere stillet end andre haller, siger Bent Peter Larsen, direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune.
Kommunen pålagde i sommer Helle Hallen at øge sine indtægter som betingelse for, at man ville udskyde tilbagebetalingen af et lån.
Det vil ifølge formand for Helle Hallen, Peder Søndergaard, blive vanskeligt, hvis hallen ikke må holde privatfester som de andre haller i kommunen.
– Jeg kan kun se det som en svær opgave. Der vil også være andre muligheder. Det kan være, man vil kompensere fra kommunens side, siger han.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




