V-borgmester beskylder partifælle for at være ødsel
STATION: Der er ikke enighed om en kostbar investering i næsten øde trinbrætter i partiet Venstre.Vardes borgmester Gylling Haahr (V) er forundret over, at hans partifælle Preben Friis-Hauge ikke stemte for at gøre driften af privatbanen Vestbanen billigere for skatteyderne.
Preben Friis-Hauge stemte i Sydtrafiks bestyrelse for, at de øde trinbrætter Søvig Sund, Elkærdam og Hesselmed bevares. Det selv om kun 1-3 passagerer stiger på Vestbanens tog på trinbrætterne i løbet af et døgn.
– Det er dyrt for skatteyderne, siger Gylling Haahr.
I første omgang skal stoppestederne opgraderes for hver cirka 800.000 kroner. Det skyldes, at perronerne skal forlænges til længere togsæt end de nuværende. Samtidig skal der også etableres anlæg til det avancerede billetsystem Rejsekortet.
Preben Friis-Hauge svarer, at han ikke fortryder sin beslutning.
– De få påstigere kan være børn, der så skal køres med bus eller taxa på kommunens regning, siger Preben Friis-Hauge.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis











