Arkivfoto.
Sygehusbyggeri blev bestjålet for anden gang på en uge
INDBRUD: Elektrisk værktøj til en værdi på mellem 45.000 og 65.000 kroner er i løbet af weekenden blevet stjålet fra byggepladsen ved sygehuset på Egelund i Aabenraa.Så sent som i torsdag blev et indbrud i materialecontainere på byggepladsen meldt til politiet. Her slap tyvene væk med værktøj til 50.000 kroner.
Projektafdelingen for byggeriet er i disse dage ved at finde ud af, hvordan de skal forebygge tyveri. De har blandt andet holdt et møde med politiet, der har givet gode råd. Men ifølge projektchef Jens Erik Beuchert er der ikke taget nogle endelige beslutninger endnu.
- Vi har flere bolde i luften, og vi er ved at drøfte, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal, siger han.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




