Det er disse medaljer og ordener fra bl.a. Den kongelige Livgarde, der nu er vendt tilbage til rette ejermand.
Smykker fra branddam stammer fra flere indbrud
HITTEGODS: De smykker og medaljer, som en gruppe unge har fundet i en branddam midt i Tønder, stammer formentlig fra flere indbrud.Det antager politiet, efter at ejeren af de ordener og medaljer, der befandt sig i den opbrudte pengekasse, meldte sig i dag.
Medaljerne fra bl.a. Den kongelige Livgarde blev stjålet i forbindelse med et indbrud i mandens hus, der ligger i nærheden af branddammen.
Men manden kender ikke noget til de øvrige smykker, og det er baggrund for politiets antagelse om, at der er tale om udbytte fra flere indbrud, som gerningsmændene ville skille sig af med.
Politiet mangler fortsat at høre fra folk, der kan bidrage med oplysninger om de øvrige smykker.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis













