Instruktør Stephen Daldry med sine skuespillere Thomas Horn og Max von Sydow på den røde løber på vej til premieren på "Extremely Loud And Incredibly Close".
Filmfest, Berlin og øl - dag 4: En ældre herre stjal showet
MAX EROBREREN: Det vrimler ganske vist med skønne kvinder ved årets filmfestival i Berlin, men det er en gammel mand på 82, der har vundet størst respekt og fået mest ros hos presse og publikum.Max von Sydow, som de fleste nok husker som Pelles far i Bille Augusts Oscar-vinder Pelle Erobreren, spiller en stum mand i 11. september-dramaet Extremely Loud and Incredibly Close, og det gør den suveræne svensker, der til daglig nyder sit gamle liv i Frankrig, så godt, at han er nomineret til en Oscar for bedste mandlige birolle.
Og det vil ikke være overraskende, hvis hans stumme skuespil også kaster sig en pris eller to af i Berlin.
- Man behøver ikke altid at snakke for at blive forstået, sagde Max von Sydow, der var mødt op til pressekonferencen sammen med den unge Thomas Horn, som han spiller sammen med i Stephen Daldrys bevægende film.
Bevægelsen kan passende skylles ned på Sophien-Eck i Berlin Mitte. Her i Grosse Hamburger Strasse kan man slukke tørsten med salige øldråber fra enten en Schlösser Alt fra Düsseldorf eller en lækker cremet Murphys Stout.
Og således tanket op er der tid og energi til at opleve flere historier i biografmørket.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







