Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Dansk erstatning for Althaus i Viborg

Håndboldkvinderne i Viborg henter ny stregspiller i Aalborg DH

Viborg HK siger farvel til den tyske stregspiller Anja Althaus efter denne sæson. Og goddag til 25-årige Sabine Pedersen, som klubben betegner som en fremadstormende spiller med stort udviklingspotentiale.

- Med Sabine Pedersen og Marit Frafjord får vi to stregspillere, der kommer til at supplere hinanden rigtig godt. Hvor Marit Frafjord er den bomstærke streg, der holder modstanderne væk, har Sabine Pedersen sine spidskompetencer som en hurtig, bevægelig og meget rykkende stregspiller, siger Susanne Munk Wilbek, der ser store udviklingsmuligheder i den danske stregspiller.

- Sabine er en pige med ben i næsen, der har færdiggjort en læreruddannelse og nu er helt klar til at sætte turbo på karrieren som håndboldspiller. Hun er bundseriøs og har tydelige ambitioner om hele tiden at forbedre sig. Det ligger godt i tråd med den træningskultur, vi har i Viborg HK, hvor man arbejder hårdt for sagen. Derfor har hun også alle muligheder for at fortsætte sin positive udvikling og blive en endnu bedre stregspiller, siger Viborg HKs sportschef.

Sabine Pedersen lægger ikke skjul på, at hun skruer op for ambitionerne med skiftet fra Aalborg DH til Viborg HK.

- For et år siden satte jeg mig ned, og tænkte grundigt over, hvad jeg ville med håndbolden og lavede en liste ud fra det. Viborg HK stod på den liste, for jeg vil gerne være blandt de bedste, træne på et højt niveau, spille Champions League og vinde medaljer. Der er et helt andet pres i Viborg HK, og det er fedt. Det gør bare, at man er tvunget til at præstere bedre, og det passer godt til det kæmpe konkurrencemenneske, som jeg er, siger Sabine Pedersen, der har lavet en to-årig aftale med Viborg HK gældende fra 1. juli 2012.

Sabine Pedersens kontrakt med Viborg HK gælder for de kommende to sæsoner og træder i kraft den 1. juli 2012.





0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?