Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Bube holder fast: Nej til VM

Andreas Bube har fået en fantastisk start på inde-sæsonen. Alligevel vil den spurtstærke 800 meter-løber ikke være med ved VM. Fredag aften viste Andreas Bube, at sidste sæson super-tider langt fra var nogen tilfældighed. Ved et stort indendørs stævne i tyske Düsseldorf havde den 24-årige dansker kun fået plads i B-heatet, men her blev han en flot nummer tre - og sammenlagt nummer syv i et særdeles skarpt selskab, hvor polakken Adam Kszczot på førstepladsen satte årets bedste tid i verden og ny stævnerekord med 1.45,44.

Så hurtig var danske Bube ikke, men med 1.47,81 fik han stadig lavet en stor personlig rekordforbedring i sit første løb i indendørs-sæsonen.

- Det gik rigtigt godt. Grundformen er helt i orden, siger Andreas Bube, der tidligt lørdag morgen fløj tilbage til Danmark.

Det gør resultatet ekstra opmuntrende, at Bube indtil nu stort set ikke har lavet specifik 800 meter-træning. Han har været afsted på træningslejr i Sydafrika sammen med resten af den danske løberelite i det meste af januar, og fokus har været på grundformen med henblik på at toppe til sommerens to store mesterskaber, EM og OL.

Tiden i Düsseldorf var også hurtig nok til, at Bube har løst billet til indendørs VM i Istanbul i 9-11. marts. Men mens andre atleter ville juble over muligheden for en VM-deltagelse, holder Bube fokus på sine oprindelige mål, EM og OL.

- Da min træner og jeg planlagde sæsonen, blev vi ret hurtige enige om, at jeg ikke skal løbe VM. Det er for meget at satse på både inde-VM, EM og OL, så jeg fortsætter i stedet med at bygge videre på min grundform. Og hvis jeg ellers kan holde mig fri for skader, så forventer jeg, at jeg giver mine tider et tryk igen til sommer.

- Jeg vil ikke tage til VM, selvom jeg har mulighed for det, hvis jeg ikke har forberedt mig specifikt på det. Så ville jeg nok få bank af nogle løbere, som jeg ellers skulle kunne slå. Det er kun, hvis jeg pludselig står med en medaljemulighed, at jeg alligevel vil overveje det.

Foreløbig er Bube i ilden igen på tirsdag, hvor han løber 800 meter ved et stort stævne i franske Lievin. Her har han udsigt til at få en plads i A-heatet og løbe mod polske Kszczot, og det skal udnyttes:

- Jeg løb ret afventende i Düsseldorf, hvor jeg lå sidst efter den første omgang, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg stod. Men det gik jo meget godt, så på tirsdag prøver jeg at tage chancen og gå med fra start af. Så må det briste eller bære.





0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?