Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Akademikerboom skærper jobkampen

Kun en revolution i den private sektor kan redde fremtidens akademikere fra arbejdsløshed, viser ny prognose. Private virksomheder skal oprette mindst 9.000 nye akademikerjob hvert år de næste ti år, hvis ikke tusindvis af højtuddannede skal stå i kø i jobcenteret eller ende som taxachauffører og kassedamer. Det skyldes, at den offentlige sektor står over for en historisk smalkost, samtidig med at antallet af akademikere vil tredobles de kommende årtier. Sådan lyder konklusionen i en ny jobprognose fra Akademikernes Centralorganisation (AC), skriver Berlingske.

- Hvis vi skal undgå at uddanne akademikere til arbejdsløshed, kræver det en revolution i mange dele af den private sektor, der hidtil har klaret sig uden højtuddannede. Mange akademikere har fundet job i staten og kommuner, men for første gang har det offentlige udsigt til smalhals, så langt øjet rækker. Derfor skal de unge indstille sig på en karriere i små virksomheder, for eksempel i bil- og rengøringsbranchen, siger formanden for AC, Erik Jylling.

Antallet af akademikere er mere end fordoblet i de seneste tyve år. I dag er hver tiende medarbejder i den danske arbejdsstyrke akademiker, og indtil 2010 skabte det offentlige hvert år 3.000 nye job til højtuddannede.

Erhvervslivet tager gerne imod akademikerne, men mener at der er brug for at regulere optaget på de videregående uddannelser.

- Danmark er et af de få lande, hvor det er helt omkostningsfrit for de unge at tage en lang uddannelse. Vi bliver nødt til at gøre dem opmærksomme på, hvad de kan forvente at tjene og overveje at indføre en mindre grad af brugerbetaling. Det vil vi meget gerne diskutere med AC, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri (DI).

Regeringen har en målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse i 2020. Bliver den ambition indfriet, vil antallet af akademikere ifølge prognosen stige til 461.000 i 2030, men regeringen afviser at indføre nye adgangskrav.

- Vi kan se, at udviklingen fra det offentlige til det private allerede er i gang for akademikerne. Men vi skal blive bedre til at gøre de unge opmærksomme på, at deres uddannelse giver adgang til meget andet end et job i det offentlige, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til Berlingske.





0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: