Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Dagens-succes_Energimesse
Det var især solcelleanlæggene som de over 600 fremmødte var interesserede i til weekendens energimesse hos Olesen & Jensen. I alt blev der indgået 12 aftaler på de miljøvenlige solceller. Derudover håber firmaet at få yderligere 20 ordrer i hus.

600 så på solceller i rå frost

God energi: Da Olesen & Jensen i weekenden holdt deres første energimesse, var forhåbningen i første omgang, at omkring 400 interesserede ville lægge vejen forbi.

Men da vejrudsigten for weekenden lovede hård frost, blev firmaet, der blandt andet leverer varmepumper, intelligente installationer og solcelleanlæg, en smule mindre optimistiske.

– Vi havde stillet et telt op, så vi var ikke sikre på, at folk ville kravle ud af deres huse i 17 graders frost. Så vi justerede vores forventninger lidt ned, siger Claus Boel, der er direktør for Olesen & Jensen.

Men frosten skræmte ikke folk væk. I løbet af de to dage energimessen varede, besøgte flere end 600 folk teltet på Ørnevej i Esbjerg.

Ikke nok med det – firmaet fik i løbet af weekenden ordrer på 12 solcelleanlæg.

– Det er rigtig mange ordrer, for det er jo en stor investering, der ligger mellem 60.000 og 130.000 kroner. Så det er jo ikke noget, man sådan lige siger ja til. Det svarer jo til at købe en bil, siger Claus Boel.

Yderligere 80 opskrevet
Især interessen for solcelleanlæg var overvældende – faktisk så stor at seks mand i stedet for fire måtte fortælle om solcelleanlæggets muligheder.

Ud over de 12 indgåede ordrer blev 80 interesserede skrevet op til at blive kontaktet.

– Nogle er mere interesserede end andre. Men vi håber, at vi kan hive omkring 20 yderligere ordrer hjem, siger Claus Boel.

Udover solceller fik firmaet i weekenden ordrer på varmepumper, intelligente installationer og tyverialarmer.



0

Fakta
>Om firmaet
Olesen & Jensen leverer blandt andet varmepumper, intelligente installationer og solcelleanlæg.

  • Den næste energimesse er allerede planlagt til at skulle finde sted i foråret.
  • Der er omkring 100 ansatte hos afdelingerne i Esbjerg, Borris og på Fanø.


Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: