Politiet advarer: Tricktyv generer ældre i Varde-området
TYVERI: En tricktyv har gennem en periode opsøgt fortrinsvis ældre mennesker i Varde og omegn.Tyven har som regel kontakte de ældre ved deres bopæl eller på gaden med et ønske om at veksle penge. Andre gange har han antastet folk med andre ærinder.
Manden beskrives som en 30-40 årig udlænding, der er 165-175 centimeter høj, kraftig af bygning og med mørkt hår. Tricktyven taler gebrokkent dansk.
Politiet har indtil videre modtaget fem anmeldelser om tricktyverier eller forsøg på det. De er foregået i perioden fra søndag den 22. januar til onsdag den 8. februar.
Tricktyven har slået til i Outrup, Varde og Ølgod.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




