Minimal effekt af ny teknologi til kræftbehandling

Avanceret strålebehandling, tre­dimensionel billeddiagnostik og kikkertkirurgi er blandt de teknologier, de danske sygehuse har fået penge til - og indført ? på kræftområdet siden 2000.

I alt er der givet 8,7 milliarder kroner i ekstrabevillinger og lånepuljer til cancerområdet, viser en opgørelse, men resultatet er for dårligt, mener ekspert.

Tal fra Nyhedsmagasinet Ingeniøren viser, at antallet af personer, der overlever fem år efter, at de har fået stillet diagnosen kræft, er steget med fem procent for kvinder og 10 procent for mænd siden 2000. Dødstallet i samme periode er kun faldet 1,7 procent.

Det er en lille effekt, mener sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut, Jakob Kjellberg.

- Det er ikke heldigt, hvis vi ikke kan se effekten af så stor en investering. Men vi kan håbe på, at effekten kommer senere. Ellers må man spørge sig selv, om pengene er brugt rigtigt, siger Jakob Kjellberg til Ingeniøren.

Indsatsen på området har ellers været markant. I 2000 kom regeringens første såkaldte Kræftplan I, som siden er blevet fulgt op af Kræftplan II i 2005 og Kræftplan III i 2010, som hver især havde forskellige fokusområder. I alt står kræftpakkerne alene for en investering på knap tre milliarder kroner.

Antallet af kræfttilfælde stiger støt som resultat af bedre diagnosticering og højere levealder, og det forklarer noget af den sløje forbedring i overlevelsen.

Men i Kræftens Bekæmpelse er man også kritisk.

- Vi bliver først tilfredse, når vi opnår mindst samme resultater som de bedste vestlige lande, siger afdelingschef for Forebyggelse og Dokumentation, Hans H. Storm.

Ifølge Ingeniøren lægger kritikerne sig dermed op ad Rigsrevisionen, der for nylig vurderede, at hverken Sundhedsministeriet eller regionerne har sat mål for, om de 6,8 milliarder kroner, der i alt er blevet tilført kræftområdet i perioden 2007 til 2010 har givet bedre behandling. Beretningen fik Statsrevisorerne til at rette en voldsom kritik mod Sundhedsministeriet og regionerne.

Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, mener ikke, at der er investeret forkert.

- Det er rigtigt, at vi ikke er kommet i mål ? det vil sige på niveau med udlandet ? men effekten er på vej, siger han til Ingeniøren og peger på, at overlevelsen et år efter diagnosen og udviklingen i antal behandlede patienter er »steget pænt«.

- Men antallet af sygdomstilfælde udvikler sig i den forkerte retning, så vi skal både håndtere flere patienter med højere kvalitet og samtidig påvirke borgerne med hensyn til forebyggelse, siger han.