Her er verdens 20 skønneste kvinder
Torsdag:
23º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Så dyr bliver Redknapp for England

Hvis det engelske fodboldforbund vil have Harry Redknapp som landstræner, bliver det en dyr omgang.

Harry Redknapp er storfavorit til at overtage det engelske landstrænerjob efter Fabio Capello. Men den 64-årige Redknapp har 15 måneder tilbage af sin kontrakt med Tottenham, og klubben vil gøre meget for at holde på deres succesrige manager.

Således kan den engelske avis Daily Mail afsløre, at det kommer til at koste det engelske fodboldforbund (FA) ikke mindre end 10 millioner pund (88 millioner kr), hvis de vil tilknytte Harry Redknapp.

Tottenhams formand Daniel Levy fik indført en frikøbsklausul i Redknapps kontrakt på 5 millioner pund, og FA skal også betale de resterende 15 måneder af Redknapps løn, hvilket er knap 4 millioner pund. Derudover har Redknapp også en række bonusser, der skal udbetales. I alt anslår avisen, at FA kommer til at hoste op med 10 millioner pund, og det er inden, de har forhandlet en kontrakt med Redknapp selv.

Ifølge The Telegraph er Redknapp dog selv klar til at stå i spidsen for England ved EM til sommer. Spørgsmålet er dog, om FA kan overtale ham til at overtage jobbet på permanent basis. Landstrænerjobbet er en utrolig udsat post, hvor mange prominente trænere er endt med en fyreseddel og et blakket omdømme. Samtidigt har det engelske landshold har ikke vundet titler, siden de vandt VM på hjemmebane i 1966.

Redknapps omdømme er utrolig godt, efter han fik Tottenham til Carling Cup finalen i 2009 og Champions League et år senere. Her slog de først Inter hjemme i gruppespillet og besejrede dernæst AC Milan i anden runde, før de tabte til Real Madrid.

Spurs ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Premier League - hvilket gør dem til den bedst placerede London-klub - syv point efter ligaens nummer et Manchester City og syv point foran Chelsea på fjerdepladsen.





0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?