Snowdrop
Varme på vej fra vest: Vinden vender i weekenden
VARME I VENTE: På Søndag. Det er svaret, når man spørger meteorolog Kamilla Busk-Nielsen fra DMI Skrydstrup, hvornår termometeret igen rammer det røde felt.- Søndag bliver det mellem frysepunktet og 3-4 graders varme, og det bliver varmest midt på dagen, siger Kamilla Busk-Nielsen.
Grunden til den pludselige temperaturændring er simpelthen, at vinden vender. Den bidende kulde, der de seneste 14 dage har omklamret landet, er kommet med en højfront fra Sibirien, men den udfordres nu af flere fronter fra vest.
Der er altså god grund til at gribe kælken i dag og i morgen, for det er ikke sikkert, vejret bliver videre kælkevenligt i vinterferien. Når først fronterne har ramt, vil termometeret formentlig vise positive tal resten af næste uge - i hvert fald midt på dagen.
Enkelte lokale snebyger kan dog forekomme rundt omkring mandag og tirsdag.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




