Flere sigtelser mod formodet drabsmand: Voldtog han Judy?
MORD: Når den formodede drabsmand Kristian Heilmann bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 9 er politiet klar til at sigte ham for flere alvorlige forbrydelser.Kristian Heilmann blev i går anholdt i forbindelse med drabet på pædagog Judy Meiniche Simonsen fra Vinderup.
Ifølge oplysninger til DR Midt & Vest fra efterforskningsleder Ole Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi lyder sigtelserne mod Kristian Heilmann først og fremmest på manddrab som følge af utallige knivstik.
Desuden bliver han sigtet for voldtægt eller forsøg på voldtægt. Judy Meniniche Simonsen blev fundet afklædt ved kiosken ved Hald Sø i Dollerup Bakker.
Endelig bliver Kristian Heilmann sigtet for brugstyveri af to biler, der blev brugt ved flugten.
Politiet kan ikke nå at fremlægge en obduktionsrapport i forbindelse med retsmødet, men sigtelserne bygger på udtalelser fra retsmedicinerne.
Den drabsmistænkte Kristian Heilmann blev stærkt kvæstet ved et færdselsuheld i går, kort før sin anholdelse.
Han kan derfor ikke selv være til stede ved grundlovsforhøret. Han bliver dermed fremstillet in absentia.
Kristian Heilmann forlod tirsdag eftermiddag bostedet Blåkærgård sammen med den 46-årige pædagog Judy Meiniche Simonsen fra Vinderup.
De kørte til Hald Sø i Dollerup Bakker i nærheden af Viborg for at gå en tur og vendte aldrig tilbage.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis










