EU klar til at hjælpe trængt Nigeria
Danmarks udenrigsminister til Nigeria på vegne af EU med løfter om hjælp til politi, retsvæsen og grænsekontrol. Nigeria, der i øjeblikket hærges at terror i landets nordlige, fortrinsvis muslimske del, og står med svære korruptionsproblemer, kan regne med hjælp fra EU til blandt andet at få sikret sine grænser mod de nordligere naboer, hvorfra ekstremister, tidligere krigere i Gaddafis hær og libyske våben i øjeblikket strømmer ind i Nigeria.Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har i egenskab af Danmarks EU-formandskab netop besøgt Nigeria som repræsentant for EUs udenrigspoltiske chef, Catherine Ashton.Specielt terrorgruppen Boko Haram, der har forbindelser til al-Qaeda i Nordafrika, udgør med næsten ugentlige terroraktioner er stigende sikkerhedsproblem, og EU-institutionen, som i forvejen er rigt repræsenteret i Nigeria, skal på både den bløde og den helt mere kontante måde hjælpe Nigeria i kampen mod denne terror:
- Det gælder om at have en bred tilgang. Der drejer sig blandt andet om sociale levevilkår og om at inddrage lokalbefolkningen samt kirkesamfundene, så det bliver klart, at der intet religiøst er forbundet med budskabet om at slå uskyldige mennesker ihjel.
Samtidig peger udenrigsministeren på, at de unge skal sikres job, så de ikke falder for fristelsen til at lade sig indrullere i den ene eller anden bevægelse.
På den mere kontante side skal nigerianerne hjælpes med deres politi- og retsvæsen.
- Nigeria befinder sig i en situation, hvor mange ting løber sammen. Der er det nordlige område med stigende tørke, der forringer folks levevilkår, men efter Libyen er mange våben og tidligere soldater på vej ned syd for Sahara, og det er et område, hvor EU hjælper med at organisere en bedre grænsekontrol, siger Villy Søvndal.
Udenrigsministeren har over for den nigerianske præsident desuden gjort det gældende, at det selv i kampen mod terror er vigtigt, at menneskerettighederne overholdes. Også Nigerias legendariske korruption var på dagsordenen, og som EUs repræsentant måtte Villy Søvndal minde om, at »hvis udenlandske virksomheder skal igennem en tåge af korruption« kan de virke dæmpende på udlandets lyst til at investere i Nigeria.
- Det er vores indtryk, at den nuværende regering er meget indstillet på at gøre op med det, men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, siger Villy Søvndal.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




