Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
20º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

#695532

Svindlere vil have dine penge: Falske mails fra Visa og Nets i omløb

PHISHING: I øjeblikket florerer en forholdsvis stor bølge af de såkaldte Phishing-mails, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres kreditkort- eller netbankoplysninger.

Flere danskere har modtaget mails sendt fra fupmagere, der giver sig ud for at være Visa og Nets. De omhandler blandt andet, at Verified by Visa beder dig opdatere dine oplysninger eller skifte kode, og at Nets har skabt en ny metode til at beskytte kundernes sikkerhed.

Men lad dig ikke narre, det er altsammen svindel og humbug, advarer pressechef i Nets, Søren Winge.

- Hverken vi eller bankerne kunne finde på at sende sådanne mails, hvor vi beder kunderne om at indtaste fortrolige kortoplysninger via et link, siger han.

Modtager man en af de omtalte mails, opfordrer Søren Winge derfor til, at man sletter den og dermed undlader at opgive nogen form for personlige kortdata.

Har du allerede opgivet dine personlige data, skal du hurtigst muligt sørge for at få spærret det kort, du har afgivet oplysninger om.

- Det er ikke et nyt fænomen. Vi har set det i både 2010 og 2011. Det er noget, der kommer i bølger, for når svindlerne opdager, at folk ikke bider på, rykker de videre, fortæller Søren Winge.

BNB



3



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: