Ekspert: Uklart politisk ansvar i fangesag

Folketingsmedlemmer, der er sure over, at skiftende forsvarsminstre ikke informerede om det høje antal tilfangetagelser i Irak, er lidt for tidligt ude, mener juraprofessor. Politikere fra begge sider i Folketinget er fortørnede over, at tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) fastholdt, at antallet af tilfangetagne i Irak var under 200, uden at fortælle om et internt notat i Forsvaret, der placerer antallet på 500.

Men ifølge professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen, er det ikke muligt at afgøre, om der kan placeres et formelt politisk ansvar i sagen, før der kommer yderligere oplysninger frem.

To centrale spørgsmål skal besvares, mener han.

- Der er hele spørgsmålet om, hvad der er foregået omkring ministeren. Hvad ministeren har fået af præcise informationer, hvilke råd ministeren har fået, og hvilken eksplicit stillingtagen ministeren har givet udtryk for i den sammenhæng. Hvis ministeren har handlet i god tro, så rykker den ned i embedssystemet, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Det andet åbne spørgsmål handler om opgørelsesmetoden. Tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) og efterfølgeren Gitte Lillelund Bech har mindst 13 gange mellem 2006 og 2010 svaret Folketinget, at antallet af tilfangetagne i Irak var mellem 195 og 198. Det var i de år et hedt politisk emne, fordi fangerne risikerede at blive tortureret, når de blev overleveret til allierede, hvilket er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Politiken har netop afsløret eksistensen af et fortroligt notat, som beskriver en bevidst beslutning i Hærens Operative Kommando om at fastholde svaret på 198 fanger, selvom tallet nu blev opgjort til 500.

Kilder i forsvaret har siden forklaret, at det handlede om en ny opgørelsesmetode, som HOKs tidligere chef, Poul Kiærskou, mente ville forvirre offentligheden. Her mangler der også klarhed, mener Jørgen Grønnegaard Christensen.

- Og så er det spørgsmålet, om det er så firkantet, som det fremstår nu: At man havde valget mellem 198 og et tal på 500. Eller er det sådan, at det var en lille smule svært at sige, hvad det rigtige tal var?

Jørgen Grønnegaard konkluderer, at det rigtigste i givet fald ville have været at fremlægge begge tal og baggrunden for dem.

- Det havde nok været det fuldt korrekte, siger han.

Gitte Lillelund Bech har forklaret, at hun blev orienteret om notatet, men afventede en igangværende auditørundersøgelse, før hun foretog sig noget. Hun fik dog ikke forskellen i tallene beskrevet som en ren teknikalitet.

- Jeg bliver orienteret af departementschefen om, at man har fundet et notat, der indikerer, at der er givet forkerte oplysninger til Folketinget, og man har har prøvet at skjule, hvor mange fanger der reelt set blev taget. Derfor er sagen blevet overgivet til auditørerne, siger hun til Politiken.

Men det er ikke godt nok, mener både Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og SF.

- Der er tale om, at hun bliver bevidst om, at forskellige ministre inklusive hende selv har givet forkerte oplysninger til Folketinget, og der burde hun helt klart have orienteret forligskredsen, siger SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen. Kommissoriet for den undersøgelseskommission, der skal i gang med at afdække baggrunden for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og fangebehandlingen, ventes at foreligge inden længe.