USA-drone dræber al-Qaeda-leder
To missiler mod hus i grænsegenen mellem Pakistan og Afghanistan dræbte terrorlederen Badr Mansoor. USAs optrapning af angreb med føreløse fly i det pakistansk-afghanske grænseområde resulterede tidligere torsdag i drabet på al-Qaeda-lederen Badr Mansoor, der var eftersøgt for deltagelse i terroraktioner i Pakistan.Den amerikanske drone angreb en bygning i det nordlige Waziristan, hvor mindst fire al-Qaeda-medlemmer opholdt sig, skriver Tribenews fra den nordpakistanske by Peshawar samt flere nyhedsbureauer. Tre andre al-Qaeda-medlemmer blev også dræbt ved angrebet.
Badr Mansoor var blandt andet involveret af bombningen af en helligdom i Lahore.
Droneangrebet var det andet inden for et døgn i området.
Onsdag blev en halv snes al-Qaeda-krigere dræbt, da bygninger i en landsby ved Miranshar blev ramt af missiler. Både den afghanske den pakistanske Taleban-bevægelse har baser Waziristan og nyder en vis opbakning i lokalbefolkningen. Waziristan er også hovedbase for en frygtede Haqqani-klan, der har tætte forbindelser til al-Qaeda.
De amerikanske droneangreb har længe været kendt og har udløst vrede i Pakistan, fordi flere civile er blevet dræbt under angrebene. Det er dog først for ganske nylig, at USAs præsident, Barack Obama, er gået ud og offentligt erkendt, at USA bruger droner i grænseområdet.
Et af punkterne i USAs nyeste militærstrategi er netop at øge anvendelsen af højteknologiske våben som de føreløse angrebsfly.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



