TDC-ejere vil sælge ud
Ejerne af danske TDC vil ifølge Bloomberg sælge ud af deres aktiebeholdning.Danmarks største teleselskab, TDC, kan snart komme på nye hænder.
En række kapitalfonde, som tilsammen ejer 59 procent af telekæmpen, planlægger nemlig at sælge ud af deres aktiebeholdning. Det erfarer nyhedsbureauet Bloomberg.
De fem selskaber Apax Partners LLP, Blackstone Group LP, KKR & Co., Permira Advisers LLP og Providence Equity Partners Inc. ejer for 21,8 milliarder kroner TDC-aktier ud af TDCs samlede værdi på 37 milliarder.
Et muligt salg afhænger af, hvordan TDC klarer sig på aktiemarkedet i den kommende tid.
Mens et delvist salg af aktierne er mest sandsynligt, så har kapitalfondene ifølge Bloomberg også overvejet at sælge alle deres TDC-aktier til andre kapitalfonde eller strategiske aktiekøbere.
Det er de positive toner på de europæiske aktiemarkeder, der nu får kapitalfondene til at overveje salget af teleaktier. Siden september er benchmark-indekset Stoxx Europe 600 steget 22 procent, hvilket indikerer at markederne er inde i en ?bull-periode? ? i modsætning til perioder, hvor aktierne falder kraftigt, som betegnes som et ?bear-marked?.
Dem fem kapitalfonde købte tilsammen 88 procent af TDC i 2006 ? hvilket på daværende tidspunkt var Europas største gearede opkøb.
I 2010 solgte de ud af deres aktiebeholdning til en stykpris på 51 kroner ? og ifølge Bloomberg vil et yderligere salg komme på tale, hvis TDC-kursen igen nærmer sig den pris. Lige nu koster en TDC-aktie 44.90 kroner.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




