47 illegale indvandrere døde i bådulykke
Med yderligere 22 lig af illegale indvandrere er dødstallet efter lørdagens bådulykke ud for kysten ved Den Dominikanske Republik oppe på 47. 22 lig blev onsdag bjærget fra havet ud for Den Dominikanske Republik, hvilket bringer dødstallet fra lørdagens skibsforlis op på 47. Det skriver Reuters.Det var en overfyldt båd med illegale immigranter, der sank nordøst for republikken. 18 personer er blevet reddet af det dominikanske søværn, men mange er stadig savnet.
Embedsmænd kalder det landets værste menneskesmuglingstragedie i mere end 18 år.
Der er ikke blevet kastet lys over, hvorfor båden sank.
- Den har muligvis ramt en sandbanke eller kæntret i stærk vind. Eller også er den bare gået i stykker, siger en kaptajn fra søværnet.
Frivillige og søværnets medarbejdere fortsætter efterssøgningen indtil tidligst torsdag.
BNB
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




