Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
20º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Aalborg fik revanche mod AGK

Efter nederlaget i pokalfinalen i søndags fik Aalborg Håndbold onsdag hævn i ligaen over AG København I pokalfinalen for få dage siden i Gigantium var Aalborg Håndbold ikke i nærheden af AG København i finalen, som københavnerne vandt sikkert 32-26.

Men i Håndboldligaen har aalborgenserne krammet på de danske mestre. Det beviste nordjyderne, da de blot tre dage efter finalenederlaget igen havde besøg af AG København i Gigantium - og denne gang med et helt andet udfald.

Det lykkedes nemlig Aalborg at besejre AG København med 26-24, og dermed har det nordjyske hold vundet begge ligakampe i denne sæson mod de danske mestre.

Det var et helt andet og tændt Aalborg-mandskab, der onsdag leverede en stor fighterindsats mod AGK og fortjent hentede fuld valuta for indsatsen. Men størst af dem alle var Aalborgs målmand Søren Pedersen, der stod en fantastisk kamp - især i første halvleg - og havde en kæmpe aktie i, at nordjyderne fik rejst sig flot efter pokalfinalen.

Han havde formentlig ikke fået chancen fra start, hvis ikke Aalborgs normale førstevalg i målet, nordmanden Ole Erevik, måtte melde fra til kampen med en skade i hælen. Nu greb Søren Pedersen imidlertid chancen og leverede en redningsprocent i kampen på 44, der dog var over 50 før pausen, hvor AGK kun formåede at score otte mål.

Aalborg var desuden uden den svenske højre back Johan Jacobsson, mens AG København måtte undvære Joachim Boldsen og fløjen Niclas Ekberg. Og det var tilsyneladende nordjyderne, der bedst kunne klare tabet af profiler.

Ud over Søren Pedersen i Aalborg-målet er det værd at fremhæve den tidligere AGK-streg Jacob Bagersted, der nu spiller i Aalborg. Han leverede en skidt indsats i pokalfinalen, men onsdag aften var Bagersted ultraskarp i forsvaret og lavede samtidig syv mål på syv forsøg i angrebet. Fornemt.

- Vi var rigtigt godt sat op til den her kamp. Vi fik vist, at vi ikke igen ville ydmyges på hjemmebane, som vi blev sidst. Det er altid fedt at slå ens gamle klub og vinde håneretten på den måde. Og havde nogen inden sæsonen sagt, at vi ville få fire point mod AGK, ville man nok ikke have troet det, sagde en meget tilfreds Jacob Bagersted til TV2 Sport.  

Hos AG København var der mange, der ikke ramte dagen. Og holdet havde slet ikke den nødvendige tænding i kampen, selv om københavnerne gik fra bagud 18-12 til 18-17, inden Aalborg alligevel hev sejren hjem. Hvilket Henrik Toft Hansen da også indrømmede efter sæsonens andet liga-nederlag.

- Vi spiller ikke godt nok i dag. De ville det åbenbart mere end os. Det er simpelthen ikke godt nok. Især i første halvleg hvor vi er bagud med fem ved pausen. Hvis man ikke er klar i Aalborg, så kan alle tabe heroppe. Men vi må videre. Vi har allerede en kamp igen på søndag, konstaterede AGK-stregen på TV2 Sport.





0

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu:

Hvad skriver sporten.dk?