Iran: Vi kan ramme USA overalt
Strømmen af trusler mod USA fortsætter fra præstestyret i Teheran. Iran har endnu en gang sendt advarsler til USA om, at det vil have store omkostninger, hvis amerikanerne vælger at angribe landet.- Iran er i stand til at ramme de amerikanske styrker over hele verden, hvis vi bliver angrebet af USA, lød det fra den iranske ambassadør i Rusland, Seyyed Mahmoud-Reza Sajjadi, på en pressekonference i Moskva onsdag.
- Amerikanerne ved udmærket, hvad vi kan og hvad vores potentiale er. Iran kan sagtens foretage gengældesaktioner mod USA rundt om i verden. Et angreb mod Iran vil være selvmord for dem, lød det fra ambassadøren, der oplyste, at der ligger fuldt færdige planer klar for gengældesaktioner, skriver Reuters.
Obama-administrationen har sagt, at der ikke er planer om et angreb mod Iran, men har heller ikke udelukket muligheden af at foretage et såkaldt præventivt angreb mod de iranske atominstallationer.
I øjeblikket er det dog stadig skrappere sanktioner, der skal få præstestyret til at opgive bestræbelserne på at udvikle atomvåben.
Iran har sendt en stigende strøm af trusler mod USA og resten Vesten de seneste uger i takt med, at spændingerne omkring landets atomvåbenprogram er steget. Det er sket alt imens, iranerne har flyttet en del af deres atomfaciliteter til en bunker bygget ind i et bjerg for at beskytte den.
USA har netop offentliggjort, at den 13 tons superbombe, der netop er færdigudviklet til at trænge igennem 40 meter klippe eller 60 meter beton, vurderes til at være for svag til at uskadeliggøre iranske eller nordkoreanske atomfaciliteter.
Forskere er derfor gået i gang med at optimere superbomben, lød det fra Washington.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis



