Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
20º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Mitt Romney er en rystet favorit

I tre stater proteststemte republikanerne på Rick Santorum. Måske bliver han Mitt Romneys vicepræsidentkandidat, vurderer dansk USA-ekspert. Mitt Romney er stadig favorit til at blive de amerikanske republikaneres præsidentkandidat, men tirsdagens tre sejre til hans ærkekonservative modstander Rick Santorum, i Colerado, Minnesota og Missoury, har rystet Mitt Romney. Samtidig kan resultatet tegne konturerne af en kommende alliance mellem Romney og Santorum.

Sådan lyder en vurdering fra USA-eksperten, lektor Niels Bjerre Poulsen fra Sysdansk Universitet.

- De tre resultater er et kæmpe slag i ansigtet på Mitt Romney fordi hele formodningen om, at han havde et momentum efter at have vundet de foregående valg i Florida og Nevada, er forsvundet. Hvis ideen var, at nu havde vælgerne overgivet sig og han var uundgåelig, selv om vælgerne ikke var vilde med ham, så er den idé er pillet fra hinanden, siger Niels Bjerre Poulsen.

Mitt Romneys hidtidige sejre skyldes ikke, at de republikanske vælgere knuselsker ham. Tværtimod ser Niels Bjerre Poulsen sejren til hans konkurrent som en slags protestvalg, og et udtryk for at vælgerne ikke har fundet den optimale kandidat i det republikanske felt.

Samtidig må Romney konstatere, at meningsmålingerne ikke er lutter medvind.

- Vælgerne blev forleden spurgt om de bedre kunne lide ham, efterhånden som de havde lært ham at kende, og her var svaret negativt. Et stort flertal sagde, at jo mere de lærte ham at kende, jo mindre brød de sig om ham. Det gjaldt også blandt de republikanske vælgere, siger Niels Bjerre Poulsen.

Selv om det ikke lover så godt for Romney, vurderer Niels Bjerre Poulsen dog alligevel, at han er favorit til at blive republikanernes kandidat.

- Men der vil gå et stykke tid før, han er i en position, hvor han skal tage stilling til, hvilken vicepræsidentkandidat der vil styrke ham mest. Samtidig vil det være politisk selvmord, hvis Rick Santorum allerede nu signalerede, at det var vicepræsidentposten han gik efter, siger Niels Bjerre Poulsen.

Når det er sagt, kan et af de mulige scenarier blive, at Romney peger på Santorum og ikke Newt Gingrich som vicepræsidentkandidat, for at få den ærkekonservative og religiøse del af vælgerne med sig i slaget mod Obama den 6. november.

- Spørgsmålet han skal stille sig selv er, om Rick Santorum kan vinde stater, som Romney ikke selv kan, siger Niels Bjerre Poulsen.

Og Rick Santorum har sine tre nylige sejre til trods aldrig været nogen stemmesluger, men har tabt sit seneste senatsvalg i Pennsylvania med 18 procent, det største nederlag til en siddende senator nogensinde i den stat.

At Romney skulle pege på Santorum, skulle i så fald være for at vinde de religiøse vælgere, lyder Niels Bjerre Poulsens vurdering.

- Det er en mulighed. Det vil koste ham et par procent blandt græsrødderne, men med sin mere ydmyge baggrund kunne han måske hjælpe Romney til at vinde ved at få et tag i arbejderstemmerne, som Romney ikke kan.





0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: