42-årig mand fra Tønder dømt for at dyrke hamp i hjemmet
RØGELSE: En 42-årig mand fra Tønder er ved retten i Sønderborg idømt 10 dages betinget fængsel for at dyrke hamp i hjemmet.Manden blev midt i oktober sidste år bogstaveligt talt taget med fingrene i kagedåsen.
Den 42-årige mand var netop ved at høste hampen, da politiet dukkede op på hans adresse.
Under en ransagning af bopælen fandt politiet tilsammen godt 2,5 kilo hampplanter, hvoraf en del var hængt til tørre.
Mængden af den samlede mængde hamp svarer til 830 gram marihuana.
I retten begrundede manden hjemmedyrkningen, der udelukkende var beregnet til eget forbrug, med to ting.
Han dyrkede selv hampen for at undgå at komme i kontakt med den kriminelle underverden, og desuden havde han en depression, som han selvmedicinerede ved at ryge hampen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis









