Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
20º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Ny, kæmpe fyringsrunde i Nokia

Produktionen af billige telefoner flyttes til Asien - det koster 1.000 arbejdspladser i hjemlandet Finland.

Den hårdt pressede, finske mobilgigant Nokia er kastet ud i endnu en skrap sparerunde, som koster 4.000 jobs i hjemlandet Finland samt i Ungarn og Mexico.

Nokia flytter produktionen af sine billigere telefoner til Asien, hvor selskabet allerede har fabrikker, mens de tre fabrikker i Komarom i Ungarn, Reynosa i Mexico og Salo i Finland lægges om, så de skal stå for produktionen af de dyrere smartphones til kunder i Europa, Nord- og Sydamerika,

1.000 jobs forsvinder i Finland

Fyringerne af de 4.000 ansatte vil ske i løbet af 2012, oplyser Nokia onsdag morgen. Nokia oplyser ikke, hvor mange der skal ud i de enkelte lande, men ifølge det finske dagblad, Helsingin Sanomat, vil 1.000 stillinger i Finland blive nedlagt.

»Vi anerkender, at de planlagte ændringer er svære for vore ansatte, og vi bestræber os på at støtte de ansatte og deres lokalområde i overgangsperioden,« siger Niklas Savander, som er ansvarlig for Nokias produktion.

Han begrunder fyringsrunden med, at en produktion i Asien vil være hurtigere og bedre kunne tilpasses de lokale markeder. Asien står i øjeblikket - sammen med Afrika - for den kraftigste vækst i mobiltelefonien.

Nokia har gennem det seneste år været igennem utallige fyringsrunder som følge af den nye strategi, som Nokias også nye topchef, Stephen Elop, indførte i februar 2011. Nokia dropper herefter sin egen software og satser fuldtud på at få succes ved at sælge avancerede mobiltelefoner med Microsofts Windows Phone som styresystem.

De første Windows Phone-telefoner kom i handelen lige før årsskiftet.





0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: