SAS skal spare yderligere 4 milliarder
SAS går et svært 2012 i møde - milliardspareplan skal holde det skandinaviske selskab flyvendeSAS lander 2011-regnskabet med et underskud på 1,42 milliard kroner før skat. Det markerer fjerde år i træk med kæmpetab i selskabet ? og for at vende trenden, øger SAS nu styrken i sit spareprogram 4Excellence.
I alt vil det skandinaviske flyselskab spare 4,2 milliarder kroner i 2012 og 2013.
- For at møde vores udfordringer, accelererer vi strategien i 4Excellence, hvilket vil medføre effektiviseringer svarende til 4,2 milliarder kroner i 2012-2013. Det vigende økonomiske klimas udfordrende natur kombineret med, at indtjeningseffekterne af 4Excellence først træder igennem i den sidste del af 2012, betyder, at første kvartal i 2012 også vil være svagt, siger Rickard Gustafson, topchef i SAS.
Som tidligere udmeldt vil SAS sige farvel til 300 medarbejdere i administrationen, og fagforeningen har forpligtet sig til at bidrage til besparelser for 840 millioner kroner i perioden 2012 og 2013.
Flyselskabet venter et udfordrende 2012 på grund af lavere økonomisk vækst og fortsat øget konkurrence. Dertil kommer usikkerhed om brændstofpriser og øget kapacitet i markedet.
SAS venter et svagt første kvartal, da effekterne af tiltagene først kommer mod slutningen af 2012. Som ventet offentliggør SAS ikke indtjeningsforventninger til hele året.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




