Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
20º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Prinsesse-Marie-har-foedt-en-p-10_G84BPNR7.1+Prinsesse-Marie-har-foedt-en-p-10.jpg
Schackenborg, Prins Joachims gods, har købt ulovligt importeret gødning, lyder det fra en varetægtsfængslet forretningsmand.

Prins Joachim rodes ind i gødningesag

GØDNING: Sagen om et netværks ulovlige import af gødning til landbruget for at omgå miljølovene får nu en ny overraskende drejning, der retter politiets søgelys mod nogle af de største godser i Danmark.

På et retsmøde i Horsens i sidste uge udtalte en nu varetægtsfængslet forretningsmand fra Odderområdet, at han siden 2006 har solgt gødning for knap 20 millioner kroner til nogle af landets største landbrug, herunder prins Joachims gods, Schackenborg. Det skriver Politiken.

- Han har muligvis i perioden siden 2006 købt for 19,5 mio. kr. gødning m.v. Han har videresolgt det til de største landbrug i Danmark, herunder Schackenborg, står der i retsbogen, som Politiken har fået aktindsigt i.

Dermed indikerer den opsigtsvækkende sag, at toppen i dansk landbrug kan være involveret i den ulovlige handel, som ifølge Politikens oplysninger er langt mere omfattende, end det hidtil har været fremme.

- Rigtig mange har noget stående, siger en landmand, der har købt sort gødning i forbindelse med en anden sag, og som ønsker at være anonym, til Politiken.

Problemet med den ulovlige import er, at den undergraver myndighedernes forsøg på at beskytte vandmiljøet mod konsekvenserne af landbrugets gødningsforbrug.

Politiet efterforsker i øjeblikket en anden stor sag, hvor tre bagmænd fra Djursland er sigtet for ulovlig import af 15.000 ton gødning og 45 ton pesticider, der er videresolgt til 160 landmænd over hele landet.

På Schackenborg afviser man enhver forbindelse til den sigtede i sagen fra Horsens.

- Vi kender ikke den pågældende person. Al vores indkøb og handel skal være lovmedholdeligt, og vi har ikke nogen interesse i at springe over, hvor gærdet er lavest, lyder det i en udtalelse fra Schackenborg Gods til Politiken.

Advokaturchef ved Sydøstjyllands Politi i Horsens Jan Østergård vil ikke udtale sig om, hvem der bliver involveret i efterforskningen.



2



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: