Listetyv går ind hos ældre mennesker i Holsted
LIGEGLAD: Politiet har i dag fået tre anmeldelser om en mulig listetyv. Personen går målrettet efter ældreboliger og er tilsyneladende ligeglad med, om der er nogen hjemme.I en ældrebolig i Åparken var en beboer hjemme, da den ukendte gerningsmand gennemrodede skabe og tasker. Beboeren så ingenting. Listetyven fik tilsyneladende ikke noget med sig.
Men det gjorde vedkomne fra en anden bolig i Åparken. Her blev der gennemrodet skabe og skuffer og stjålet to punge.
På Særmarksvej i Holsted Stationsby var en ukendt gerningsmand også inde i en ældrebolig og flytte en rollator samt åbne skuffer og skabe. Her blev der tilsyneladende ikke stjålet noget.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der eventuelt har set noget i den forbindelse. Tyven opererede i tidsrummet fra klokken 17 til 17.45
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




