Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
16º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Søvndal: »Vi følger situationen nøje«

Danmarks udenrigsminister valgte i første omgang at beholde ambassadøren i Damaskus, men situationen skal drøftes igen på fredag. Danmarks ambassadør i Syrien, Christina Markus Lassen, bliver foreløbig i den syriske hovedstad, selv om mange af hendes kolleger er trukket hjem.

Det blev beslutningen på et møde tirsdag eftermiddag, hvor EU-landene mødtes i Bruxelles i skyggen af den syriske krise.

- Udviklingen er gået stærkt det seneste døgn. Flere EU-lande og Golfstater har meddelt, at de trækker deres ambassadører hjem til konsultation. Vi vurderer også løbende den fortsatte danske tilstedeværelse i Damaskus. Sikkerheden skal være i orden for vores personale, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en udtalelse fra Nigeria, hvor han er på rejse.

Blandt de EU-lande, der har meddelt, at de trækker deres ambassadør hjem, er blandt andet Storbritannien, Spanien, Italien, Frankrig og Belgien.

Villy Søvndal siger videre, at han med Danmarks EU-formandskab har været optaget af et fælles fodslag i denne sag:

- Derfor bad vi fra dansk side om at få sagen drøftet på et EU-møde i Bruxelles. Der var der ikke tilslutning til en fælles hjemkaldelse. Jeg har derefter drøftet sagen med EUs udenrigsrepræsentant Catherine Ashton, som meddelte mig, at EUs fælles udenrigstjeneste også for indeværende fastholder sin tilstedeværelse i Damaskus.

Ifølge Villy Søvndal har alle de nordiske lande også besluttet at bibeholde deres ambassadører i Syrien.

Villy Søvndal siger også, at han er overbevist om værdien af at opretholde bemandingen ikke mindst på grund af kontakten til oppositionen.

- Trækker vi vores ambassadør hjem nu, ville vi som lille ambassade svække vores muligheder for at agere i forhold til situationen, mener Søvndal og peger på, at civilbefolkningen i Syrien efterspørger den udenlandske tilstedeværelse.

Situationen vurderes dog løbende, fremgår det.

- Ændrer sikkerhedssituationen eller trusselasbilledet sig for vores ambassade og de ansatte vil vi tage øjeblikkelig bestik heraf. Og så drøfter vi sagen på ny med kollegerne i EU på fredag, siger Villy Søvndal.

Indtil da vil Danmark arbejde i EU på at få strammet op på sanktionerne mod Syrien og støtte de øvrige internationalke initiativer, der skal lægge pres på Assad.





0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: