Verden rundt
Iranske børn må ikke lege med Simpson
Bart, Homer og resten af den amerikanske tegneseriefamilie får nu samme status som barbiedukken i Iran. Simpsons-dukkerne bliver nemlig taget af hylderne, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det sker som en del af en større aktion i Iran mod legetøj, der manifesterer den vestlige kultur.
- Simpsons-dukkerne er merchandise til en serie, hvor nogle af episoderne endda er forbudt i Europa og Amerika, lyder det fra Mohammad Hossein Farjoo, hvis agentur fører tilsyn med, hvad iranske børn må lege med.
Køb en snemand på eBay
En 26 år gammel snemand er ifølge BBC i øjeblikket sat til salg på eBay. De penge, som den ældre, iskolde herre indbringer, går til redningshelikoptere i England.
- Vi har været sammen i mere end 20 år, men nu vil vi gerne finde ham et nyt hjem og samtidig samle penge ind til velgørenhed, fortæller ejeren, Mr. Rawlings fra Suffolk i England.
Man kan byde på snemanden indtil fredag, men ejeren tager forbehold for, at produktet muligvis er smeltet ved modtagelsen.
Japanere graver sig til guld
Mere end tusind mennesker ustyret med skovl og stiger er samlet i udkanten af Tokyo, skriver nyhedsbureauet Reuters. De vil forsøge at grave sig til sejren i en stor japansk hul-gravnings konkurrence, der præmieres med en eftertragtet guldskovl.
Konkurrencen kører på 12. år, og mere end 259 hold står klar til kamp. Der gives præmier for det dybeste hul, det mest kreative hul og den mest originale udklædning.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




