3400 løbere står bag Årets Succes 2011
Hæder: Chefredaktør Peter Orry overraskede i går ildsjælene bagAabenraa Bjergmarathon med hæder, blomster og pengegave.
– Det er imponerende, hvad Aabenraa Bjergmarathon har udviklet sig til. Men det, som virkelig glæder, er den dag, hvor det for alvor går løs. Jeg synes, I i den grad har fortjent hæderen, sagde JydskeVestkystens chefredaktør Peter Orrry, da han i går kunne overrække diplom, blomster, pengegave og en lille statuette til Hans Sjursen, formand for Aabenraa Bjergmarathon.
Overrækkelsen fandt – naturligvis – sted på Storetorv midt i Aabenraa, start og mål ved løbet i juni, og lige ved siden af Keld Moseholms skulptur »Muren«, der blev afsløret i 2010, ti-året for Aabenraa Bjergmarathon.
Løbet, der siden 2000 bare er vokset og vokset og sidste år havde knap 3400 deltagere i alle aldre, er valgt af avisens læsere.
Hans Sjursen var da også taknemmelig for hæderen.
– Jeg er rigtig glad for, at det er os, der får avisens hæder. Men uden opbakning fra de mange frivillige, ja fra hele byen, kunne det ikke gennemføres.
Hans Sjursen afslørede, at pengene skal gå til at sikre bjergmarathon. Der skal købes nyt afspærringsmateriale til Storetorv midt i byen, hvor der er start og mål.
Da var han og seks andre ildsjæle fra Aabenraa Bjergmarathon krøbet ind i varmen på JydskeVestkystens Aabenraa-redaktion.
Trods de stadig flere løbere er det besluttet, at løbet ikke skal flytte ud fra centrum. Det er det, der er charmen ved Aabenraa Bjergmarathon.
– Selv om det nogen gange kan virke fuldstændig kaotisk.
Om årsagen til succes er folkene bag løbet ikke i tvivl.
– Vi er et løb for hele familien – lige fra de korte børneløb til kongeløbet, maraton. Vi har altid udfordringer, men en ny i år er, at mange skoler i området gerne vil deltage, så måske vi skal have en skolerute, fortalte Hans Sjursen.
Aabenraa Bjergmarathon blev i begyndelsen af 2011 kåret til Danmarks bedste motionsløb.
Den 1. februar åbnede Aabenraa Bjergmarathon for tilmelding til dette års løb den 23. juni.
Fakta
>Om en succes
Dagens succes blev første gang præsenteret i juni 2007.
Ud over en kontant hilsen og diplom modtager Årets Succes-vinderne – Aabenraa Bjergmarathon – en statuette, der er fremstillet i i alt fem nummererede eksemplarer af Esbjerg-kunstneren Niels Peter Bruun.
Aabenraa Bjergmarathon er klar igen den 23. juni, hvor det 13. løb finder sted.
Dagens succes blev første gang præsenteret i juni 2007.
Ud over en kontant hilsen og diplom modtager Årets Succes-vinderne – Aabenraa Bjergmarathon – en statuette, der er fremstillet i i alt fem nummererede eksemplarer af Esbjerg-kunstneren Niels Peter Bruun.
Aabenraa Bjergmarathon er klar igen den 23. juni, hvor det 13. løb finder sted.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis










