Løjt Benzin lukker.
Ejer alvorligt syg: Løjt Benzin lukker
LUKKETID: Løjt Benzin lukker, så snart de sidste varer er blevet solgt. Ejeren, Lennart Oberg, er nemlig alvorligt syg, og med kun en medarbejder tilbage er det umuligt at holde gang i postbutikken, videoudlejningen, lotto-salget og bagerforretningen.Alle disse dele er allerede nu lukket ned, mens salg af benzin slutter på torsdag. Fremover vil butikken kun have åbent 10-16 mandag til fredag, indtil der er tyndet ud i varelageret.
Lennart Obergs svigermor, Inge-Birthe Fabricius, hjælper i disse dage til i i butikken.
- Nu håber vi bare på opbakning fra vores kunder, så vi kan få solgt ud af varelageret, siger hun.
Trods det hårde sygdomsforløb, tyder det på, at Lennart Oberg er i bedring, fortæller Inge-Birthe Fabricius.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




