Ni ud af 10 fleksjob-sager ender i forkert afgørelse

Kommunerne er for hurtige til at dømme arbejdsløse godkendt til fleksjob. Derfor har mange uberettiget mistet deres ydelser. Kommuner straffer arbejdsløse fleksjobbere hurtigt og hårdt. Og det sker i langt de fleste sager, at kommunen tager fejl, skriver metroXpress.

En praksisundersøgelse fra Statsforvaltningen i Midtjylland viser problemerne. I flere end ni ud af 10 sager var der fejl, og problemet er med al sandsynlighed ikke isoleret til det midtjyske område, vurderer Steen Skibsted, der er kontorchef i Statsforvaltningen Midtjylland, over for metroXpress.

- Det er mærkeligt, hvis det kun er et problem i Midtjylland, siger han.

Ni ud af 13 kommuner, der optræder i undersøgelsen, har en fejlrate på 100 procent.

- Vi havde godt nok en fornemmelse af, at kommunerne havde svært ved at håndtere de her sager korrekt. Men vi er overrasket over, at der er fejl i så mange sager, siger Steen Skibsted til metroXpress.

53.000 danskere er i fleksjob, fordi de har nedsat arbejdsevne. Yderligere 17.000 er godkendt til det specialiserede job, men er på ledighedsydelser, fordi de ikke kan få et fleksjob. Den ordning kostede i 2011 12,3 milliarder kroner.

Fordi kommunerne er for hurtige og hårde i deres straf af fleksjobberne, betyder det i praksis, at arbejdsløse godkendt til fleksjob i de fleste tilfælde uberettiget er blevet frataget ledighedsydelsen og derned må klare sig med kontanthjælp eller egen forsørgelse.

Det chokerer Landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere.

- Det er krænkende for retssikkerheden, når det viser sig, at så mange afgørelser er forkerte. Vi taler jo om mennesker, der i mange tilfælde står uden forsørgelsesgrundlag, siger landsformanden Hans Dankert til metroXpress.