Se billederne fra prinsesse Athenas dåb
Torsdag:
15º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

#704125
Haderslev Katedralskole

Sydjyske unge mere aktive end rygtet

I SVING: Nye tal tegner et helt andet billede af de unge end nylige historier i pressen og mere pessimistiske tal fra Undervisningsministeriet.

Blot 114 – eller 0,5 procent – ud af 22.035 sydjyder i alderen 15-17 år er i såkaldte i midlertidige aktiviteter. Det er mere end fem gange lavere end antallet i ministeriets Ungedatabase.

Dertil kommer, at 69 unge – 0,3 procent – har afbrudt et forløb på eksempelvis en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Tilbage står, at 99,2 procent er på rette vej.

– Jeg er nærmest lykkelig. Tallene går den helt rigtige vej og blåstempler både lovgivningen omkring de unge og vores indsats, siger leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Esbjerg Finn Lambek, der endda tør tro på, at en forjættet målsætning rent faktisk kan nås.

– Hvis regeringens nye initiativer omkring flex-uddannelse bliver til noget, tror jeg ikke, der vil gå ret mange år, før 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse, siger han.

Blandt de unge i midlertidige aktiviteter skyldes hovedparten sociale eller helbredsmæssige problemer, og det lave antal inaktive unge står i kontrast til nylige historier om, at alt for for mange unge intet laver.

– Det er simpelthen ikke rigtigt, at der ligger nogle 15-17-årige hjemme på sofaen og ikke laver noget. Vi har styr på samtlige unge mellem 15 og 17 år, og ved, hvad de laver, siger UU-leder i Kolding, Bjarne Olesen.

Professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet vurderer, at tallene ikke kan være bedre.

– Det er så få, der mangler, siger han.

– Det handler mere det at kunne fastholde folk i de uddannelser, de går i gang med efter folkeskolen.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: