Uroligheder fortsætter i Egypten
For anden dag i træk er der voldsomme sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i flere egyptiske byer. Foreløbig har fire mennesker mistet livet under kampene, blandt andre en demonstrant der blev dræbt nær indenrigsministeriet i Cairo, da politiet affyrede haglgeværer mod folkemængden.Kampene startede torsdag under en demonstration, hvor 10.000 fodboldtilhængere protesterede mod politiets passivitet under onsdagens optøjer på et stadion i Port Said. Ifølge kilder i det egyptiske sundhedsministerium blev 688 mennesker såret under kampene torsdag. Avisen Ahram melder imidlertid om næsten 1.500 sårede i Cairo alene.
Demonstrationerne tog atter til i styrke efter fredagsbønnen, hvor tusindvis af mennesker var samlet på Tahrir Pladsen i Cairo. Det ventes at endnu flere demonstranter vil komme til pladsen i løbet af dagen, blandt andre flere såkaldte Ultra-fans af fodboldklubben Al-Ahly, som var involveret i tragedien i Port Said torsdag, hvor mindst 75 personer døde.
- 75 unge dræbt, militærrådet er kriminelle, lyder et af kampråbene fra demonstranter iført Al-Ahlys rød-hvide farver.
- Dette er ikke fodbold. Det er en massakre mod Ultras, står der ifølge Ahram på et af de bannere, som demonstranterne bærer.
Ifølge TV-stationen Al-Arabya har Ultra-gruppen fra fodboldklubben Zamalek også sluttet sig til demonstrationerne.
BNB
Kommentar til artiklen
Seneste nyt





Login & køb af E-avis




