Travlhed i formiddag: Falck rykkede ud 288 gange
Udrykning: Det kraftige snefald i Kolding i formiddagstimerne har givet Falck travlhed.Siden klokken 06.00 i morges og til klokken 11.30 havde Falck i regionen rykket ud til 288 opgaver. Heraf var de 27 i Kolding.
- De opgaver, som vi har været kaldt ud til har hovedsaglig været starthjælp til bilister, hvis batterier strejker. Men der har været enkelte bugseringer, fortæller stationsleder Lars Thybo, Falck i Kolding.
Som noget nyt kan Falck, når de er rekvireret til en kunde, som har et fladt batteri på stedet tilbyde et nyt batteri til en fordelagtig pris.
- Det er netop blevet indført. Vi har tidligere oplevet, at vi flere gange er ude ved de samme bilister, som har problemer med deres batteri. Derfor har vi indført ordningen med, at vi kan tilbyde nye batterier, når vi er alligevel er på stedet, siger Lars Thybo.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




