Serien af indbrud i Sønderborg fortsætter
SØNDERBORG: Selv om politiet i Sønderborg har kunnet anholde flere personer, der sættes i forbindelse med en række indbrud i Sønderborg-området, rammes området fortsat af indbrud.Natten til i dag er der foreløbig indløbet fem anmeldelser om indbrud i såvel privat beboelse som i virksomheder.
På Møllegade i Holm lykkedes det tyven at stjæle fotoudstyr i et omfang, politiet endnu ikke har overblik over.
En villa på Højmarken i Sønderborg havde også uønsket besøg - her er der antagelig ikke stjålet noget.
Det blev det heller ikke i Synshallen på Kærvej, Tyven kom ind og brød en pengekasse op, men den var der ikke noget i.
For anden gang på få dage blev der brudt ind i Møllegade Lægehus i Sønderborg. Her er der antagelig heller ikke stjålet noget.
Til gengæld havde en indbrudstyv nok mere held med sig i en tandklinik på Asylvej i Sønderborg. Her blev der stjålet en pengekasse med et ikke-oplyst indhold.
Kommentar til artiklen
Seneste nyt
Afstemning
Er det en god idé, at byrådet vil nedlægge halvdelen af valgstederne for at spare en halv million kroner?





Login & køb af E-avis




